Mindfulness til fysioterapeuten sygeplejersken og andre behandlere – For nærvær arbejdsglæde og bedre behandlinger

Saturday, September 24, 2011

Mindfulness-øvelse efter en svær patient - at slippe den andens problem:

5 minutters mindfulness lige efter en ”svær” patient eller klient, kan være meget effektfuldt. Og lige netop det der skal til, for at du ikke bærer en andens problem med dig hele dagen. Og i morgen med.
Hvis ikke du kan lave en mindfulness-øvelse lige med det samme efter en problematisk patient, så vær bevidst om at gøre det senere. Vi kan i skyndingen mentalt glemme, at vi tog patientens problem på os. At problemet "gik for langt ind". Vi kan opdage det langt senere som ubehag, udmattethed, tristhed eller en oplevelse af ikke at være helt tilpas i os selv. Det kan akkumulere, så vi lige pludseligt ikke ved, hvordan det startede, at vi fik det ubehageligt.

Vær fuldt opmærksom på at andres problemer kan ”smitte”. Vær derfor disciplineret med at sørge for dig selv, at give slip på den andens ”problem” igen. Det er ikke nok blot at tænke i skyndingen ”Det er ikke mit problem”. Hvis du har en tendens til at tage andres problemer på dig, så giv dig selv følgende mindfulness-inspirerede øvelse:

Lav en siddende eller liggende åndedrætsøvelse på 5 minutter, hvor du i indåndingen har bevidsthed om at trække frisk energi ind og i udåndingen har bevidsthed om at puste den negative energi ud, du lige har oplevet. Åndedrættet skal i mindfulness ikke forceres eller ændres på, det vil sige, du ikke behøver at gøre det dybere eller bedre, det skal bare være som, det er. Men hvis du har andre åndedrætsteknikker, der er gode for dig så brug dem til at se for dig at du i udåndingen slipper ”problemet” på ovenfor beskrevne måde.
Du kan også vælge en daglig mindfulness-bodyscanning, når du kommer hjem fra arbejde eller før du tager hjem. Download gratis audio på www.mindfulsolutions.dk
Eller modtag en gratis åndedrætsøvelse på audio ved at maile til kontakt@mindfulsolutions.dk



Mindfulness-øvelse før en svær patient – At finde sit personlige rum:

Hvis du ved, der kommer en svær patient, så lav en 5 minutters åndedrætsøvelse inden mødet med denne. Sæt dig for dig selv og vær opmærksom på åndedrættet. Vær bevidst om, at du har et personligt rum inde i dig selv, og at du har grænser. Forestil dig i bevidstheden, at du har en cirkel rundt om dig på gulvet, og at du sidder i midten. Cirklen skal have en størrelse, som føles som "Aahh, det her er god plads til mig". Sid og fornem "dit eget rum" enten i stilhed eller med musik. Når du har brugt lidt tid til dig selv, så forestil dig, at patienten også har sin egen cirkel, og at de problemer han/hun har, hører til ovre i dennes egen cirkel. Se med opmærksomheden og forståelsens lys, at når patienten udtrykker negative og svære ting, at det hører til ovre i egen cirkel. Se at det er patientens liv, situation og måde at tænke på, og at du ikke behøver fixe eller løse det, og at du heller skal redde patienten. Oprethold disse grænser i din bevidsthed både under øvelsen og i mødet med patienten samtidig med, at du er kontaktfuld. Det vil sige, det handler om ikke om at lukke af, men at være åben for kontakt uden at tage problemer på dig.
Find accept af, at i har hver sit liv, og at du i den halve time eller mindre, du har med patienten bidrager med noget positivt i patientens liv. Udover din gode behandling er dit gode humør og nærvær også lindrende. Dit nærvær i behandlingen har betydning, og det opnår du gennem mindfulness. Selvom det synes som om, at det, du giver ryger ind i et bundløst hul hos et andet menneske, fordi denne har et overvældende behov for din hjælp, så find den naturlige grænse i dig. Selvom du gav hele dit liv til patienten, ville det formentligt aldrig blive nok. Lær patienten at bruge mindfulness, for så får han et virkningsfuldt værktøj til flytte sin opmærksomhed og bryde en negativ smertecirkel. Mindfulness giver nye smerte-håndteringsstrategier, hvilket igen giver plads til mere af det gode liv. Kan det være en mulighed, at patienten lytter til mindfulness-cd mellem behandlingerne? Eller imens du foretager behandling?

Du kan vælge en daglig mindfulness-bodyscanning, når du kommer hjem fra arbejde eller før du tager hjem. Download gratis på www.mindfulsolutions.dk
Du kan også modtage en gratis åndedrætsøvelse ved at maile til kontakt@mindfulsolutions.dk

Bevar dig selv og din energi i løbet af arbejdsdagen


Integrer 10 minutters daglig mindfulness-øvelse til dig selv som behandler, mens du er på jobbet og eventuelt 5-10 minutter igen, når du har fri. 10 minutter kan integreres individuelt, når det passer den enkelte fysioterapeut eller alle samlet på samme tid for eksempel før en eventuelt samlet frokost pause. Det kan også være 3 til 5 minutters åndedrætsøvelser i løbet af dagen. Daglig praksis vil ikke kun have en effekt på din energi og indre ro, men også indirekte på patienten.

Du kan vælge en daglig mindfulness-bodyscanning, når du kommer hjem fra arbejde eller før du tager hjem. Download gratis på www.mindfulsolutions.dk
Du kan også modtage en gratis åndedrætsøvelse ved at maile til kontakt@mindfulsolutions.dk

Mindfulness ambassadører på din arbejdsplads.


I kan vælge at lade en eller flere af jeres behandlere gennemgå et 3 måneders mindfulness program, som gør dem til en slags amabassdører for, at hele klinikken udvikler disse teknikker, eller at det bliver et tilbud for jeres klienter eller patienter at gå til mindfulness på jeres klinik.
Hvis i ønsker vejledning til nogle af øvelserne her eller til at implementere mindfulness på hold for jeres patienter eller til jer selv kontakt www.mindfulsolutions.dk

Få mere at vide Kontakt:

Liselotte Ellegård
Mindfulness-konsulent og coach
Mobil: 3082 9774
 

Share with Facebook| Share with Twitter | Share with Delicious
Share with Digg| Share with Reddit| Share with Technorati
Share with StumbleUpon

 


Leave a Reply


Name*

Email

URL

Comment*

Enter numbers *
  Numbers

 *Required